pausedyret

We are a group of students from the IT University of Copenhagen, working on the development of a sevice or product that can help people 'taking breaks'! 'Freedom is not the ability to see chameleonlike to all sides. Freedom is to select deselecting. The freedom to focus!' (Ole Roos/Kim Skotte)

Thursday, September 21, 2006

leas 3 små fremtidssenarier

Nina og den følsomme mobil
Nina sidder og læser på biblioteket. Mobilen ligger foran hende som altid – dette er dog en ny mobil med funktioner, der kan måle hendes aktivitetsniveau, ved bla at måle hvor ofte hun bladre, gaber, rynker panden, hvor åbne øjnene er, hvor meget hun rumsterer rundt på stolen, kikker ud i luften osv. Mobilen skal hjælpe hende med at holde den rigtige slags pauser på de tiltrængte øjeblikke.
I starten læser Nina meget koncentreret og hurtigt. Efter halvanden time begynder hendes mave at knurre, men det lægger hun ikke selv mærke til, øjnene begynder at falde i, hun gaber og bladrer langsomt. Mobilen laver et vildt farveshow indtil nina tager den i hånden. Nu kommer et lille tip om at få noget mad, drikke og bevæge sig lidt – højest ½ time. Tilbage til læsningen går der ikke mere ind 20 min før nina begynder at fryse og er træt. Mobilen fortæller hende at det er meget naturligt når hun lige har spist, og at hun skal læne sig bagud, lukke øjnene og fokusere på tarmsystemet i 3 min. Der læses koncentreret i 1 time og et kvarter, hvorefter nina bliver adspredt, begynder at sms’e, chekke mail og kalender – mobilen siger at hun får 20 min til at ordne sådanne praktiske ting. Derefter skal der læses i 1 ½ time og så er der velfortjent fyraften.

Karl og den dansende stol
Karl sidder ved sin skrivebordsstol – på denne stol tilbringer han mange mange timer i løbet af en læseuge. Så tung i røven han bliver.... Men det skulle der gerne være sat en stopper for med den nye stol han har fået i indmeldelsesgave fra hans nye universitet ITU, hvor han skal tage sin kandidat. Stolen er automatisk indstillet til at begynde at hoppe og prutte, når han har siddet der i lang tid. Nogle gange efter den vilde hoppetur, læner stolen sig tilbage og bliver blød, så Karl synker helt ned og må tage sig en powernap, stolen kan også indstilles til at spille musik og fortælle øvelser, der får dig til at slappe bedre af og blive mere opmærksom på din krop, men det synes Karl er noget værre newage pjat. Nogle gange varmer stolen sædet så kraftigt op, at Karl bare bliver nødt til at gå ud og lufte numsen lidt, men hvis han er væk for længe sender stolen ham en sms om at den er ensom og fryser...

Hanne og hendes hologram
Hanne går altid med den samme ring – det er en hologramring, der ved følsomme sensorer kan mærke om hanne er stresset, træt, ukoncentreret el. lign. Ringen reagere på hendes humør ved at udsende hologrammer i luften, der tilbyder forskellige aktiviteter alt efter behov. Hologrammet kan fungere som en lysende kugle der skifter farver, den kan simulere en kropsdel, som Hanne så skal koncentrere sog særligt om et par minutter, den kan lege tafat, være et koncentrationsspil, give et kys osv osv.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home