referat 1. nov
Referat 1. nov – Lea
I dag har vi bevæget os et godt stykke. Vi har besluttet os for at forsimple platformen en hel del, så vi udelukkende koncentrerer os om forholdet mellem et virtuelt pauserum og brugeren. Det virtuelle pauserum kan analysere og udlede stemninger udfra fysiske målinger, der sker ved en sensor, der er placeret på brugeren. Oplysninger om brugerens fysiske tilstand sendes til pauserummet, som omformer disse til en tilstand, hvorefter den enten kommunikere denne tilstand til brugeren, så denne bliver opmærksom på sin egen tilstand, eller endnu bedre, platformen ved udfra det faktum at den kender dig, hvad der vil hjælpe og udbedre den tilstand du befinder dig i.
(julies model af det vi lavede i dag)
Vi ønsker at simplificere vores pauseplatform for at have noget mere konkret at arbejde med. For at gøre designprocessen mere håndgribelig, i den tro, at vi vil kunne lære mere af dette. Ved kun at arbejde med 2 instanser – brugeren og pauseplatformen, bliver det lettere at teste konkret, hvordan det virker, og det bliver lettere at begynde at tænke i funktion, teknologi og prototyping.
Og vi ønsker at forsimple pauseplatformen, fordi vi ikke tror på et teknologisk device, der er meget kompliceret, og kræver en masse konkret interaktion fra brugerens side. Sådanne teknologiske devices, der skulle hjælpe og forenkle vores hverdag, har vi allerede for mange af, der viser sig blot at blive endnu en stress faktor. Istedet vil vi gerne arbejde med og udvikle noget meget simpelt, som skal kunne bruges på en meget enkel og intuitiv måde – noget man ikke skal interagere med, men som automatisk reagere på vores blotte tilstedeværelse, handlen og velfølenhed. Og ligeledes skal den affekt, der kommer ud af den ikke være forstyrrende, opmærksomhedskrævende og alt for indviklet, men nærmere som noget sanseligt, der får os til at holde præcis den pause vi har brug for.
Vi diskuterede en masse om, hvad tanken bag platformen skulle være og filosoferede en del over opladningsfænomenet (breakmore.dk – som jeg meget godt kan lide), hvor man automatisk oplader pausetid, når man arbejder (ex 5 min pr. time), denne pausetid skal overholdes. Ikke sådan forstået at man skal holde pause en gang i timen, man kan godt skubbe pause foran sig og spare op, men som det er med overarbejde og afspasering, skal den afholdes inden et bestemt tidsrum, og kan hverken udbyttes med arbejde, penge el. lign.
Vi diskuterede desuden hvorvidt begrebet ”Manipulation” i dets positive betydning kunne være brugbart. Mange mennesker ved med deres intellekt udemærket godt, at det er vigtigt og konstruktivt at holde pauser, men de får det alligevel ikke gjort. Vi skal manipulere dem til at holde pauser, således de ikke får fornemmelsen af, at de slapper af hvorved man ofte har den opfattelse at man driver den af, og at tiden tages fra andre vigtige gøremål, men istedet skal man først efter pausen blive bevidst om at man holdt pause, og hvor godt det gjorde...
Vi diskuterede i denne forbindelse hvorvidt pauserne skal være bevidste eller ubevidste. Hvorvidt det er ok at manipulere med folk. Men blev samtidig enige om, at folk måtte have indladet sig på dette, ved at vælge at vælge at bruge vores tjeneste.
Vi havde desuden møde med vores nye tutor Davis i dag....
Fra nu af skal vi til at afprøve vores ideer på konkret vis. Vi er meget gode til at snakke, at snakke en masse, at snakke en masse udenom, at komme rundt om alt, hvad der kunne være interessant for emnet, at dianostisere og diskutere. Men noget tyder på, at vi har svært ved at lægge os fast på noget, for at beslutte os for, at afprøve dette, da vi gerne vil være helt sikre på, at vi har fat i den helt rigtige ende, før vi begynder at bruge tid på at afprøve og finpudse det. Men vores næste udfordring bliver nu, at glemme alle vores ”intellektuelle” diskussioner af emnet, og istedet være åbne og modtagelige overfor erfaringer, inspiration og nye ideer, når vi skal prøve vores ideer af på hinanden på mandag. På mandag mødes jakob og janne – Mia og Julie og leger pauseplatformsforstyrrelser overfor hinanden med sjove indslag af dufte, smag, musik, billeder, aktiviteter, klaps i numsen og andet sjovt – er spændt på at høre en evaluering af det....
Kunne i ikke hver især nedfælde jeres erfaringer hermed på bloggen til onsdag i næste uge?
2 undersøgelsesområder:
1.) Hvordan kan tilstande måles og sanses fysisk? Inspiration i fysiologi, psykologi, kognition, shopping malls osv.
2.) Hvilke teknologiske muligheder er der for at realisere dette?
Notits til at underbygge vores tese: Plussum – ved at holde pause arbejder man bedre og ved at arbejde koncentreret bliver det lettere at holde en god og givende pause.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home