pausedyret

We are a group of students from the IT University of Copenhagen, working on the development of a sevice or product that can help people 'taking breaks'! 'Freedom is not the ability to see chameleonlike to all sides. Freedom is to select deselecting. The freedom to focus!' (Ole Roos/Kim Skotte)

Saturday, December 09, 2006

test af mia og lærke

Observation af Mia
Læser
Første 7 min:
stille
Jeg taber kuglepen, reaktion
drikker kaffe
klør sig på næsen, ofte
næste 13 min:
læser
tjekker sin mobil – tilbage til læsningen
næste 3 min:
stopper op, drikker kaffe
drikker det sidste kaffe
næste 3 min:
læser
Telefonen giver lyd: 5. min pause
respons: registrerede telefonen, men læste videre, havde ikke behov for pause
kageduft: respons: dejligt, mere kaffe, vi sad og snakkede
næste 10 min:
tilbage til læsningen
lyde ovenpå, Mia upåvirket
næste 7 min:
læser, tager en tår kaffe, kigger over på mig
koncentreret læsning
5. pause startes med musik
Tom Waits begynder at spille, får massage

Observation af Lærke
Læsning
Kl. 12.57: sætter sig til rette, tæppe, dør lukkes flytter sig rundt på stolen(sidder på stolen, med fødderne op på en anden, med bogen i skødet)
Kl. 13.09: nyser, rejser sig, pudser næse
Kl. 13.18: strækker sig: skuldre, nakke; gaber
Kl. 13.19: gaber
Kl. 13.20: modtager SMS; smiler, skriver i sin kalender. – fokuseret læsning efterfølgende
Kl. 13.26: finder sin mobil frem, ringer op (varighed ca. 1 min.) – skolerelevant: bøger ift. Bib. Afhentning/afbestilling
Kl. 13.30: uro, bevæger sig på stolen, retter sig op
Modtager SMS om at bevæge sig aktivt i 5 min (modtager SMS fra UNI midt i sin hoppen) – Back to study
Kl. 13.42: sukker
Kl. 13.46: drikker vand
Kl. 13.49: synker ned i stolen, retter lidt i ryggen
Kl. 13.54: skifter stilling(sidder med fødderne på gulvet, med bogen på bordet)
Kl. 13.56: skriver i sin kalender, vender tilbage til læsningen
Kl. 13.57: får varme og massage i 3 min
Kl. 14.02: gaber
Kl. 1404 finder nyt læsestof i ca. et minut.
Kl. 14.06: flytter lidt på sig, gaber
Kl. 14.17: tager trøje på, flytter lidt på sig
Kl. 14.28:suk
Kl. 14.30: foreslog en kop kaffe (ca. 10 min pause)
Kl. 14.41: reagere på at jeg griner, smågriner selv, nysgerrig over hvad jeg griner af(jeg læser i en bog)
Kl. 14.58: modtager en SMS

Slutter med at læse kl. 15.00

Monday, November 20, 2006

sensorer

Her er en oversigt over forskellige sensorer, der kan måle forskellige fysiske udslag på kroppen.

Her er et link til til et afslapningstæppe, som stemmer meget godt overens med vores projekt.

Lea

Sunday, November 19, 2006

Fysiologiske reaktioner på stress

Info:
http://www.stressforeningen.dk/underside_aarsager_til_stress.html
Kilde: Overlæge Thomas Gerstenberg og Psykolog Bo Møhl

Årsagen til stress er ofte, at man gennem længere tid føler, at man ikke kan indfri de forventninger, der stilles til en, hvad enten de kommer fra en selv eller omverdenen.

Det er ofte relateret til arbejdspladsen, men også familielivet eller forholdet til venner og bekendte kan være stressende og føre til sygdom. Ofte har mennesker med stress haft symptomerne på stress i lang tid, før de reagerer. Hvis man er meget belastet af stress i lang tid kan det i sig selv føre til sygdom.
Dertil kommer, at alle mulige gamle skader og kroniske lidelser bliver forværret af stress. Dette gælder også tilbøjelighed til depression og angst. Man kommer derfor let ind i en ond cirkel.
En væsentlig årsag til arbejdsrelateret stress er, at vi i disse år oplever et større og større misforhold mellem arbejdskrav og personaleressourcer. Dette gælder både inden for den offentlige og private sektor. Kravene om effektivitet og et højt præstationsniveau samt et familieliv, der skal fungere, presser mange mentalt ud i ”overhalingsbanen”.

Hvis der samtidig er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, forøges risikoen for mistrivsel, stress og i værste fald udbrændthed.

Det er derfor af helt central betydning, at man styrker de forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes engagement, trivsel og arbejdsglæde. En væsentlig betingelse for dette er imidlertid, at man prøver at fjerne eller i det mindste reducere de forhold, der typisk giver sig udslag i frustration og stress.

Nedenstående forhold vil hos mange mennesker kunne udløse stress. De kaldes for generelle psykologiske stresspåvirkninger (også kaldet stressorer):
- pres
- uønsket omstilling
- uvished -
- trussel
- frustration
- konflikt
- tab
Disse stressorer kan naturligvis opleves i såvel arbejdsliv som privatliv. Spørgsmålet er ikke kun, om de er til stede, men i lige så høj grad, hvor massivt de opleves af den enkelte. En lang række forhold i det psykiske arbejdsmiljø kan udløse disse følelser. Inden for arbejdspsykologien benævnes de som psykiske arbejdsbelastninger.

Læs mere på BAR-FOKA's pjece: For stort arbejdspres

Hvad sker der i kroppen ?
Det er nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en given stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken

Stress er de forandringer der opstår i organismen som følge af ydre eller indre påvirkninger/belastninger, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab" - kamp/flugt reaktion.

Kroppen kender ikke forskel
I stenalderen havde man brug for et fuldt fysisk alarmberedskab, hvis man blev udsat for livsfare. I dag forbereder kroppen sig lige så grundigt på 'nutidsfarer', som ikke at kunne betale sine regninger, eller hvis det går for langsomt i bilkøen. Resultatet bliver en stressreaktion.
Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress. Det er meget individuelt fra menneske til mennesker hvor meget der skal til, før man bliver stresset, og hvad man bliver stresset af.

"Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser. Samtidig er det i vore dage normalt med flere stresssituationer dagligt. Og det er, når vi aldrig kobler af, at det bliver farligt".

Det er vigtigt at huske, at kortvarig stress kan virke stimulerende og udviklende, mens stress i mere end nogle få timer kan gøre os syge.


Stress Hormoner
Stresshormonerne hjælper kroppen til at klare store udfordringer eller farer. Der findes et utal af stresshormoner, men specielt er det vigtigt at blive bevidst om, hvordan din krop reagerer på de fire hormoner: adrenalin, kortisol, endorfin og oxytocin.
Adrenalin er det akutte kamphormon som frigives, når kroppen har brug for at yde en ekstra indsats. Adrenalin får hjerte, vejrtrækning og blodtryk til at stige, så muskler og hjerne får maksimal ilt. Kroppen er i alarmberedskab, du kan flygte og løbe stærkt eller blive og slås mod udfordringen.

Kortisol er det hormon, som ved normal niveau blandt andet sørger for, at du falder i søvn om aftenen og vågner om morgenen. Forstyrres din søvnrytme gennem længere tid, så den naturlige balance forstyrres, bliver kortisolniveauet for højt, og begynder at nedbryde de hjerneceller, der er tilknyttet følelses -og hukommelsescentret.

Endorfin bedøver kroppen så du ikke kan mærke smerter, og derfor ikke kan reagere på kroppens øvrige advarselssignaler.
Endorfin går i gang, når du med viljens magt beordrer kroppen til at holde sig i gang, eks at løbe et maratonløb. Endorfin får dig til at føle dig usårlig. At du ikke kan blive syge, ikke har behov for søvn og mad, eller at der aldrig kan ske dig noget dårligt. Ydmygheden overfor livet, andre mennesker og de opgaver du har, forsvinder, og du lægger ikke mærke til det, selv om ægtefællen, børnene og kollegaer forsøger at råbe vagt i gevær. Opgaver, der er løst med endorfin som drivkraft, bliver ofte kun halvgode, halvfærdige eller med løse ender.

Oxytocin er "i ro og mag hormonet". Hormonet frigives ved veer, amning, orgasme og ved dyb kærlighed, der udvikler sig efter den første flagrende endorfin-forelskelse. Er det oxytocin der driver værket, har du ikke brug for at være i centrum.
Du kan samarbejde og finde ud af, at sammen når du længere, end når du er alene. Der er plads til at slappe af, og køle ned efter en arbejdsindsats, og der er plads til et godt grin.

Læs mere i bogen: ”Hjernen og stress - hjerneforskningen om stress. En oversigt over aktuel viden”. Forlaget Hjerneforum. 2002. eller se under www.dr.dk/undervisning

Coping
Evnen til overlevelse og undgåelse af sygdom på grund af belastende oplevelser er coping. Altså vores egne evne til at tackle de situationer vi bliver udsat for. Dette skal forstås som den enkeltes konstruktive tilpasning til forskellige eksistentielle oplevelser og hændelser.
Stressforskeren Richard Lazarus skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet copingstrategier, som vi bevidst eller ubevidst, anvender når vi står over for et problem.

1. Konfronterede coping.
Her vil individet tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved konflikter eller besværligheder vil denne type typisk sige: ” Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil havde det godt”
2. Distancerende coping.
Her vil individet forvente at problemet løser sig af sig selv. Gør intet, selvom problemet er kendt.
3. Udadvendt følelsesmæssig coping.
Her vil individet tale om sit problem med andre, give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet.
4. Indadvendt følelsesmæssig coping.
Her vil individet beholde alt for sig selv.
Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det svære at træffe valg og beslutninger.
Vil ikke dele sine følelser med andre.
5. Ansvarlig coping.
Her vil lange overvejelser være gældende.
Hvad har jeg gjort galt og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden?
6. Uansvarlig Coping.
Her vil individet overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem.
7. Intellektuel coping.
Her sætter man sig godt og grundig ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse.
Der defineres et klart mål, samt ses på de barrierer, som hæmmer en i løsningsforsøgene.
Her begås sjældent den samme fejl to gange.
8. Håbsorienteret coping.
Her tror og håber individet det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet.
En af de væsentligste strategier for overlevelse er, at man altid bevarer håbet, uanset hvad der måtte ske en.

Positive følelser påvirker copingprocesserne på tre forskellige måder:

1. De skaber en form for åndehuller, som gør at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning.
2. De positivt farvede følelser, som håb og positiv forventning, fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser.
3. De positive følelser fungerer som genoprettere, sådan at forstå at de virker helende på psykiske belastninger.
Kilde: Jørn Beckman. Perspektiver i psykologien

Akut stress – Kronisk stress
Vi kan opdele stress i to kategorier: akut stress og kronisk stress. Også kaldet positiv og negativ stress.

Positiv stress er i denne sammenhæng den akutte stressreaktion. Akut stress er ofte en hensigtsmæssig reaktion på situationer hvor vi har brug for at yde vores bedste. Akut stress er i mange situationer en sund reaktion på krævende omstændigheder. Havde det ikke været for stressreaktionen, ville mennesket ikke have overlevet som art. Stress gør os kampklare når omstændighederne kræver det – så vi kan slippe væk eller kæmpe for livet.

Negativ stress er betegnelsen for en stressreaktion der varer længe. Derfor kaldes det også kronisk eller langvarig stress. Hvis du konstant er i alarmberedskab mod virkelige eller indbildte farer, vil det slide på din psyke og krop. Ophører tilstanden ikke, kan det føre til, at du bliver syg.

Opsummering:
Akut stress – positiv stress er kortvarigt sundt for krop og sjæl, det er det vi oplever når vi yder alt hvad vi har i os, for at løse en opgave, mental eller fysisk. fx eksamensnervøsitet
Kronisk stress – negativ stress oplever vi når de krav der bliver stillet, overstiger de ressourcer vi har, eller hvis vi bliver mobbet, eller føler os truet, det være sig økonomisk, på jobbet, i familierelationer, eller på anden måde føler vi er havnet i en situation vi ikke kan gøre noget ved. Det er især denne form for stress der har konsekvenser for helbredet.

Stress er en langsom opbyggende tilstand som tager måneder måske år, om at udvikle sig.

Chok er en pludselig eller voldsom hændelse; fødsels, opration, skilsmisse, fyrreseddel, ulykke, alvorlig sygdom, overgreb, overfald, dødsfald.
Kroppens reaktion er identisk på kronisk stress og chok.

Har man været udsat for en pludselig og exceptionelt voldsom livsbegivenhed som fx. krig, overfald, naturkatastrofe, brand, voldsomt skift i social position eller pludselig død i nær familie, vil mange mennesker udvikle det, man kalder en akut stresstilstand.

En akut stresstilstand kan vise sig ved:
Forvirring, manglende orienteringssans, hukommelsestab, overaktivitet eller ’stivnen’ og ’lukken sig inde i sig selv’.
Der kan være fysiske tegn som ved et panikanfald: Hurtig puls, sved og rødmen.
En akut stresstilstand udvikler sig som regel få minutter efter begivenheden og kan vare fra et par timer op til nogle få dage.
Det kan være nødvendigt at opsøge en psykiatrisk skadestue ved sådanne tilstande.
Kronisk stress – Langvarig stress
Kronisk stress - Langvarig stress kan føre til en decideret klinisk depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres også ved stress.
En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt - inklusiv mavesår - og også alvorlige sygdomme som diabetes (sukkersyge) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress.
Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.
Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring.
Den rette størrelse vender dog tilbage når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere tids stress, ser hjernen ud til at skades permanent.
Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.
Kilde:Netdoktor
Stress starter ofte gradvis
Symptomer på stress starter ofte gradvist ved, at man har svært ved at slappe af, har tanker der ’kører’ rundt i hovedet, man får tiltagende svært ved at sove, hvilket er med til at udtrætte og svække en yderligere.
Lysten til mad forsvinder, man er bekymret, forpint og i følelsesmæssig ubalance.
Mange kan udvikle et overforbrug af alkohol, fordi alkohol i starten kan hjælpe en med at slappe af. Efterhånden kan man ikke opretholde normale sociale funktioner, og man kan ikke længere udføre de daglige gøremål, man forventer af sig selv.
Angst, depression, handlingslammelse eller aggressive udbrud forekommer

Hvem får stress ?
Alle kan blive stressede, og alle kan blive syge af det. Uanset om man er gammel eller ung, arbejdsgiver eller arbejdstager, barn eller voksen, kan man blive ramt af stress. Ofte er det de mest pligtopfyldende, perfektionistiske der bliver syge som følge af stress.
Mænd – Kvinder og stress
Både mænd og kvinder kan blive stressede, og begge køn bukker under med stress. Dog er der en overvægt af kvinder som bliver syge som følge af stress.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kvinder og mænd stresser vidt forskelligt. Mens mænd bliver mere stressede jo flere penge, de tjener, så er det især ensomhed og samlivskriser, som stresser kvinderne. Ifølge Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress i København, oplever kvinder det typisk som et større nederlag, når tingene ikke fungerer på hjemmefronten. Mænd derimod finder hurtigt en erstatning for problemerne – eksempelvis ved at drikke.

Kvinder er som regel gode til at erkende, at de er blevet stressede, og kommer ofte tidligere i rådgivning og får behandling end mænd.
Traditionelt er kvinder mere opmærksomme på, hvad der sker i kroppen, og de har større omsorg for sig selv. Nogle forskere mener, at disse kvindelige træk kan føres tilbage til de stadige forandringer, der sker i kvindekroppen pga. den hormonelle cyklus: Menstruation, ægløsning, graviditet etc. Kvinder er som konsekvens deraf mere følsom overfor, hvad der sker i kroppen, og er derfor også hurtigere til at søge behandling, hvis der er noget galt.

Statistikken peger på nogle af forklaringerne på, hvorfor kvinder kan føle sig mere stressede end mænd.

- Arbejdende kvinder bruger i dag over en time mere om dagen på husholdningsarbejde end arbejdende mænd. - Kvinder bruger også mindre tid på deres egne fritidsinteresser (f.eks. det at koble af med en løbetur efter arbejde), der bruges dagligt også mere tid på børnenes omsorg og mere tid på at aflevere og hente børnene i institution.
Alt i alt kan det konkluderes, at kvinder, mere eller mindre selvvalgt, har mange bolde i luften – også i fritiden, og dette skaber grundlag for yderligere stress, da arbejdet i dag fylder mindst ligeså meget.

Mænd er ligesom kvinder også styret af hormoner, men på en anden måde. Allerede som små er drenge mere aktive, udadvendte og mere voldsomme end piger. En rigtig dreng stikker ikke op for bollemælk; han bliver ved, selvom kroppen værker, og piver ikke, hvis det gør ondt. I bund og grund opfatter mange mænd kroppen som en maskine, der bare skal fungere. Er der noget galt, må man selv klare det.
Mange mænd får desuden ligefrem et kick ud af spidsbelastninger og stress, der ofte følger med et belastende job eller ekstrem sport.
Når adrenalinet pumper rundt i kroppen føler de sig i live, og de bliver gode til at udvikle metoder til at ignorere de fysiske ubehagssymptomer, der følger med.

Men kære mænd husk: Man er ikke en tøsedreng, fordi man passer på sig selv, og det er altid bedre at være i god tid og forebygge, end at vente til en eventuel sygdom er brudt ud.

Hvad er Stress, reaktioner mm.
BA Med. Rune Sort
http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=652&article=9156

fysiologiske reaktioner på stress (blod, urin)
Åse Marie Hansen, Seniorforsker i psykofysiologi
http://www.ami.dk/Om%20AMI/Medarbejdere/%C3%85se%20Marie%20Hansen.aspx

Wednesday, November 15, 2006

woooooowwwww

Chek lige disse to artikler:
You are what you wear

A few words with...Lucy McRae, Body Architect at Philips Design, Eindhoven, the Netherlands

Handler om hvordan tekstiler ikke skal være intelligente (rationelt kloge), men sensitive og personaliserede. Et projekt på Philips, af en dame, der hedder Lucy McRay, som kommer på den konference, som jeg snakkede om d. 1 dec - og som jeg jo lige skal interviewe.

Det er bare sååååå sejt - Lea

Thursday, November 09, 2006

Refleksioner

Hvad er det som giver en proces ny drejning? Disse essentielle milepæle, der former det endelige resultat? Jeg tror det er individuelt, og derfor vil jeg skrive mine, og i kan så tilføje jeres.

1. At vi fastlagde os på begrebet pause(udledt af stress, manglende viden, manglende overblik mm.).
2. Efter at vi havde givet os selv opgaven, at komme på fem ideer, viste resultatet, hvor bredt et felt og hvor mange muligheder der var.
3. At vores empiriske undersøgelser blev inddraget ift. Produktet. Hvad var behovet. (udviklingen af platformen)
4. At der var et ønske om at gøre vores produkt simpelt og intuitivt(arbejdet med chippen: sensor/kommunikator)
5. Beslutningen om at arbejde med intelligent tekstil

Wednesday, November 01, 2006

referat 1. nov

Referat 1. nov – Lea

I dag har vi bevæget os et godt stykke. Vi har besluttet os for at forsimple platformen en hel del, så vi udelukkende koncentrerer os om forholdet mellem et virtuelt pauserum og brugeren. Det virtuelle pauserum kan analysere og udlede stemninger udfra fysiske målinger, der sker ved en sensor, der er placeret på brugeren. Oplysninger om brugerens fysiske tilstand sendes til pauserummet, som omformer disse til en tilstand, hvorefter den enten kommunikere denne tilstand til brugeren, så denne bliver opmærksom på sin egen tilstand, eller endnu bedre, platformen ved udfra det faktum at den kender dig, hvad der vil hjælpe og udbedre den tilstand du befinder dig i.

(julies model af det vi lavede i dag)

Vi ønsker at simplificere vores pauseplatform for at have noget mere konkret at arbejde med. For at gøre designprocessen mere håndgribelig, i den tro, at vi vil kunne lære mere af dette. Ved kun at arbejde med 2 instanser – brugeren og pauseplatformen, bliver det lettere at teste konkret, hvordan det virker, og det bliver lettere at begynde at tænke i funktion, teknologi og prototyping.

Og vi ønsker at forsimple pauseplatformen, fordi vi ikke tror på et teknologisk device, der er meget kompliceret, og kræver en masse konkret interaktion fra brugerens side. Sådanne teknologiske devices, der skulle hjælpe og forenkle vores hverdag, har vi allerede for mange af, der viser sig blot at blive endnu en stress faktor. Istedet vil vi gerne arbejde med og udvikle noget meget simpelt, som skal kunne bruges på en meget enkel og intuitiv måde – noget man ikke skal interagere med, men som automatisk reagere på vores blotte tilstedeværelse, handlen og velfølenhed. Og ligeledes skal den affekt, der kommer ud af den ikke være forstyrrende, opmærksomhedskrævende og alt for indviklet, men nærmere som noget sanseligt, der får os til at holde præcis den pause vi har brug for.

Vi diskuterede en masse om, hvad tanken bag platformen skulle være og filosoferede en del over opladningsfænomenet (breakmore.dk – som jeg meget godt kan lide), hvor man automatisk oplader pausetid, når man arbejder (ex 5 min pr. time), denne pausetid skal overholdes. Ikke sådan forstået at man skal holde pause en gang i timen, man kan godt skubbe pause foran sig og spare op, men som det er med overarbejde og afspasering, skal den afholdes inden et bestemt tidsrum, og kan hverken udbyttes med arbejde, penge el. lign.

Vi diskuterede desuden hvorvidt begrebet ”Manipulation” i dets positive betydning kunne være brugbart. Mange mennesker ved med deres intellekt udemærket godt, at det er vigtigt og konstruktivt at holde pauser, men de får det alligevel ikke gjort. Vi skal manipulere dem til at holde pauser, således de ikke får fornemmelsen af, at de slapper af hvorved man ofte har den opfattelse at man driver den af, og at tiden tages fra andre vigtige gøremål, men istedet skal man først efter pausen blive bevidst om at man holdt pause, og hvor godt det gjorde...

Vi diskuterede i denne forbindelse hvorvidt pauserne skal være bevidste eller ubevidste. Hvorvidt det er ok at manipulere med folk. Men blev samtidig enige om, at folk måtte have indladet sig på dette, ved at vælge at vælge at bruge vores tjeneste.

Vi havde desuden møde med vores nye tutor Davis i dag....

Fra nu af skal vi til at afprøve vores ideer på konkret vis. Vi er meget gode til at snakke, at snakke en masse, at snakke en masse udenom, at komme rundt om alt, hvad der kunne være interessant for emnet, at dianostisere og diskutere. Men noget tyder på, at vi har svært ved at lægge os fast på noget, for at beslutte os for, at afprøve dette, da vi gerne vil være helt sikre på, at vi har fat i den helt rigtige ende, før vi begynder at bruge tid på at afprøve og finpudse det. Men vores næste udfordring bliver nu, at glemme alle vores ”intellektuelle” diskussioner af emnet, og istedet være åbne og modtagelige overfor erfaringer, inspiration og nye ideer, når vi skal prøve vores ideer af på hinanden på mandag. På mandag mødes jakob og janne – Mia og Julie og leger pauseplatformsforstyrrelser overfor hinanden med sjove indslag af dufte, smag, musik, billeder, aktiviteter, klaps i numsen og andet sjovt – er spændt på at høre en evaluering af det....

Kunne i ikke hver især nedfælde jeres erfaringer hermed på bloggen til onsdag i næste uge?

2 undersøgelsesområder:

1.) Hvordan kan tilstande måles og sanses fysisk? Inspiration i fysiologi, psykologi, kognition, shopping malls osv.

2.) Hvilke teknologiske muligheder er der for at realisere dette?



Notits til at underbygge vores tese: Plussum – ved at holde pause arbejder man bedre og ved at arbejde koncentreret bliver det lettere at holde en god og givende pause.


mail tutor

David: d.mellis@ciid.dk

Monday, October 30, 2006

mandag d. 30. oktober 06: referat

Vi startede dagen med at diskutere roller og forventninger til os selv, hinanden og gruppearbejdet.¨
Derefter gik vi i gennem de scenarier vi havde lavet til at dække platformsfunktionerne, hvor det viste sig, at vi havde meget lig resultater. Dette udmøntede sig i en dialog omkring hvilke funktioner der skulle være, og hvorledes de senere kunne grupperes:

Beskrivelse af funktioner på platformen
- Skal skabe overblik(ex hvornår har man tid til at læse til undervisningen på torsdag: det har man om mandagen, da man har aftaler både tirsdag og onsdag. En information som platformen skal give)
Dvs. skabe overblik over de forskellige dele:


Platform
Få delene til at gå op i en højere enhed
Social
Praksis
Studie

- Studie(studieplan)
§ Læse
§ Opgaver
§ Gruppearbejde
- Praktiske gøremål
§ Vasketøj, opvask mm.
§ Kan være en pauseaktivitet
- Platformen kender din daglige rytme og rutiner, når de er gentaget over en periode: ex. Du har ikke ringet til X længe, måske skulle du det; nu er du snart i bund med tøj, så måske skal du til at bestille vasketid mv.
- Aftaler: sociale, arbejdsmæssigt: planlægges
- Chip kan registrere sygdom/stress/ladhed – kommunikerer til platformen og til dig
- Idébank til pauser
- Vidensdepoter:
§ Faglige referencer ift. Studieplan(google-funktion, når der står noget på læseplanen, finder den relevante hjemmesider og forfattere ift. emnet)
§ Videnskabelige fakta: ift. Stress, pauser, motion, kost mv. forbundet til platformens vejledning.

Vi fandt det interessant at koble funktioner og symboler. Vi diskuterede om hvordan man kunne få systemet til at fremstå mere simpelt og intuitivt. Dette er vanskeligt, og vil debatteres yderligere på onsdag.
Ønsket er at gøre platformen lige så simpel, som ideen, med pausechip som gave (se scenarietegning) .
Derfor vil vi tage udgangspunkt i studieplanlægningen, da det virker som om denne er den vigtigste, og så udvide med praktiske og sociale ting.