Info:
http://www.stressforeningen.dk/underside_aarsager_til_stress.htmlKilde: Overlæge Thomas Gerstenberg og Psykolog Bo Møhl
Årsagen til stress er ofte, at man gennem længere tid føler, at man ikke kan indfri de forventninger, der stilles til en, hvad enten de kommer fra en selv eller omverdenen.
Det er ofte relateret til arbejdspladsen, men også familielivet eller forholdet til venner og bekendte kan være stressende og føre til sygdom. Ofte har mennesker med stress haft symptomerne på stress i lang tid, før de reagerer. Hvis man er meget belastet af stress i lang tid kan det i sig selv føre til sygdom.
Dertil kommer, at alle mulige gamle skader og kroniske lidelser bliver forværret af stress. Dette gælder også tilbøjelighed til depression og angst. Man kommer derfor let ind i en ond cirkel.
En væsentlig årsag til arbejdsrelateret stress er, at vi i disse år oplever et større og større misforhold mellem arbejdskrav og personaleressourcer. Dette gælder både inden for den offentlige og private sektor. Kravene om effektivitet og et højt præstationsniveau samt et familieliv, der skal fungere, presser mange mentalt ud i ”overhalingsbanen”.
Hvis der samtidig er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, forøges risikoen for mistrivsel, stress og i værste fald udbrændthed.
Det er derfor af helt central betydning, at man styrker de forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes engagement, trivsel og arbejdsglæde. En væsentlig betingelse for dette er imidlertid, at man prøver at fjerne eller i det mindste reducere de forhold, der typisk giver sig udslag i frustration og stress.
Nedenstående forhold vil hos mange mennesker kunne udløse stress. De kaldes for generelle psykologiske stresspåvirkninger (også kaldet stressorer):
- pres
- uønsket omstilling
- uvished -
- trussel
- frustration
- konflikt
- tab
Disse stressorer kan naturligvis opleves i såvel arbejdsliv som privatliv. Spørgsmålet er ikke kun, om de er til stede, men i lige så høj grad, hvor massivt de opleves af den enkelte. En lang række forhold i det psykiske arbejdsmiljø kan udløse disse følelser. Inden for arbejdspsykologien benævnes de som psykiske arbejdsbelastninger.
Læs mere på BAR-FOKA's pjece: For stort arbejdspres
Hvad sker der i kroppen ?
Det er nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en given stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken
Stress er de forandringer der opstår i organismen som følge af ydre eller indre påvirkninger/belastninger, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab" - kamp/flugt reaktion.
Kroppen kender ikke forskel
I stenalderen havde man brug for et fuldt fysisk alarmberedskab, hvis man blev udsat for livsfare. I dag forbereder kroppen sig lige så grundigt på 'nutidsfarer', som ikke at kunne betale sine regninger, eller hvis det går for langsomt i bilkøen. Resultatet bliver en stressreaktion.
Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress. Det er meget individuelt fra menneske til mennesker hvor meget der skal til, før man bliver stresset, og hvad man bliver stresset af.
"Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser. Samtidig er det i vore dage normalt med flere stresssituationer dagligt. Og det er, når vi aldrig kobler af, at det bliver farligt".
Det er vigtigt at huske, at kortvarig stress kan virke stimulerende og udviklende, mens stress i mere end nogle få timer kan gøre os syge.
Stress Hormoner
Stresshormonerne hjælper kroppen til at klare store udfordringer eller farer. Der findes et utal af stresshormoner, men specielt er det vigtigt at blive bevidst om, hvordan din krop reagerer på de fire hormoner: adrenalin, kortisol, endorfin og oxytocin.
Adrenalin er det akutte kamphormon som frigives, når kroppen har brug for at yde en ekstra indsats. Adrenalin får hjerte, vejrtrækning og blodtryk til at stige, så muskler og hjerne får maksimal ilt. Kroppen er i alarmberedskab, du kan flygte og løbe stærkt eller blive og slås mod udfordringen.
Kortisol er det hormon, som ved normal niveau blandt andet sørger for, at du falder i søvn om aftenen og vågner om morgenen. Forstyrres din søvnrytme gennem længere tid, så den naturlige balance forstyrres, bliver kortisolniveauet for højt, og begynder at nedbryde de hjerneceller, der er tilknyttet følelses -og hukommelsescentret.
Endorfin bedøver kroppen så du ikke kan mærke smerter, og derfor ikke kan reagere på kroppens øvrige advarselssignaler.
Endorfin går i gang, når du med viljens magt beordrer kroppen til at holde sig i gang, eks at løbe et maratonløb. Endorfin får dig til at føle dig usårlig. At du ikke kan blive syge, ikke har behov for søvn og mad, eller at der aldrig kan ske dig noget dårligt. Ydmygheden overfor livet, andre mennesker og de opgaver du har, forsvinder, og du lægger ikke mærke til det, selv om ægtefællen, børnene og kollegaer forsøger at råbe vagt i gevær. Opgaver, der er løst med endorfin som drivkraft, bliver ofte kun halvgode, halvfærdige eller med løse ender.
Oxytocin er "i ro og mag hormonet". Hormonet frigives ved veer, amning, orgasme og ved dyb kærlighed, der udvikler sig efter den første flagrende endorfin-forelskelse. Er det oxytocin der driver værket, har du ikke brug for at være i centrum.
Du kan samarbejde og finde ud af, at sammen når du længere, end når du er alene. Der er plads til at slappe af, og køle ned efter en arbejdsindsats, og der er plads til et godt grin.
Læs mere i bogen: ”Hjernen og stress - hjerneforskningen om stress. En oversigt over aktuel viden”. Forlaget Hjerneforum. 2002. eller se under www.dr.dk/undervisning
Coping
Evnen til overlevelse og undgåelse af sygdom på grund af belastende oplevelser er coping. Altså vores egne evne til at tackle de situationer vi bliver udsat for. Dette skal forstås som den enkeltes konstruktive tilpasning til forskellige eksistentielle oplevelser og hændelser.
Stressforskeren Richard Lazarus skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet copingstrategier, som vi bevidst eller ubevidst, anvender når vi står over for et problem.
1. Konfronterede coping.
Her vil individet tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved konflikter eller besværligheder vil denne type typisk sige: ” Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil havde det godt”
2. Distancerende coping.
Her vil individet forvente at problemet løser sig af sig selv. Gør intet, selvom problemet er kendt.
3. Udadvendt følelsesmæssig coping.
Her vil individet tale om sit problem med andre, give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet.
4. Indadvendt følelsesmæssig coping.
Her vil individet beholde alt for sig selv.
Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det svære at træffe valg og beslutninger.
Vil ikke dele sine følelser med andre.
5. Ansvarlig coping.
Her vil lange overvejelser være gældende.
Hvad har jeg gjort galt og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden?
6. Uansvarlig Coping.
Her vil individet overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem.
7. Intellektuel coping.
Her sætter man sig godt og grundig ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse.
Der defineres et klart mål, samt ses på de barrierer, som hæmmer en i løsningsforsøgene.
Her begås sjældent den samme fejl to gange.
8. Håbsorienteret coping.
Her tror og håber individet det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet.
En af de væsentligste strategier for overlevelse er, at man altid bevarer håbet, uanset hvad der måtte ske en.
Positive følelser påvirker copingprocesserne på tre forskellige måder:
1. De skaber en form for åndehuller, som gør at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning.
2. De positivt farvede følelser, som håb og positiv forventning, fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser.
3. De positive følelser fungerer som genoprettere, sådan at forstå at de virker helende på psykiske belastninger.
Kilde: Jørn Beckman. Perspektiver i psykologien
Akut stress – Kronisk stress
Vi kan opdele stress i to kategorier: akut stress og kronisk stress. Også kaldet positiv og negativ stress.
Positiv stress er i denne sammenhæng den akutte stressreaktion. Akut stress er ofte en hensigtsmæssig reaktion på situationer hvor vi har brug for at yde vores bedste. Akut stress er i mange situationer en sund reaktion på krævende omstændigheder. Havde det ikke været for stressreaktionen, ville mennesket ikke have overlevet som art. Stress gør os kampklare når omstændighederne kræver det – så vi kan slippe væk eller kæmpe for livet.
Negativ stress er betegnelsen for en stressreaktion der varer længe. Derfor kaldes det også kronisk eller langvarig stress. Hvis du konstant er i alarmberedskab mod virkelige eller indbildte farer, vil det slide på din psyke og krop. Ophører tilstanden ikke, kan det føre til, at du bliver syg.
Opsummering:
Akut stress – positiv stress er kortvarigt sundt for krop og sjæl, det er det vi oplever når vi yder alt hvad vi har i os, for at løse en opgave, mental eller fysisk. fx eksamensnervøsitet
Kronisk stress – negativ stress oplever vi når de krav der bliver stillet, overstiger de ressourcer vi har, eller hvis vi bliver mobbet, eller føler os truet, det være sig økonomisk, på jobbet, i familierelationer, eller på anden måde føler vi er havnet i en situation vi ikke kan gøre noget ved. Det er især denne form for stress der har konsekvenser for helbredet.
Stress er en langsom opbyggende tilstand som tager måneder måske år, om at udvikle sig.
Chok er en pludselig eller voldsom hændelse; fødsels, opration, skilsmisse, fyrreseddel, ulykke, alvorlig sygdom, overgreb, overfald, dødsfald.
Kroppens reaktion er identisk på kronisk stress og chok.
Har man været udsat for en pludselig og exceptionelt voldsom livsbegivenhed som fx. krig, overfald, naturkatastrofe, brand, voldsomt skift i social position eller pludselig død i nær familie, vil mange mennesker udvikle det, man kalder en akut stresstilstand.
En akut stresstilstand kan vise sig ved:
Forvirring, manglende orienteringssans, hukommelsestab, overaktivitet eller ’stivnen’ og ’lukken sig inde i sig selv’.
Der kan være fysiske tegn som ved et panikanfald: Hurtig puls, sved og rødmen.
En akut stresstilstand udvikler sig som regel få minutter efter begivenheden og kan vare fra et par timer op til nogle få dage.
Det kan være nødvendigt at opsøge en psykiatrisk skadestue ved sådanne tilstande.
Kronisk stress – Langvarig stress
Kronisk stress - Langvarig stress kan føre til en decideret klinisk depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres også ved stress.
En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt - inklusiv mavesår - og også alvorlige sygdomme som diabetes (sukkersyge) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress.
Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.
Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring.
Den rette størrelse vender dog tilbage når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere tids stress, ser hjernen ud til at skades permanent.
Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.
Kilde:Netdoktor
Stress starter ofte gradvis
Symptomer på stress starter ofte gradvist ved, at man har svært ved at slappe af, har tanker der ’kører’ rundt i hovedet, man får tiltagende svært ved at sove, hvilket er med til at udtrætte og svække en yderligere.
Lysten til mad forsvinder, man er bekymret, forpint og i følelsesmæssig ubalance.
Mange kan udvikle et overforbrug af alkohol, fordi alkohol i starten kan hjælpe en med at slappe af. Efterhånden kan man ikke opretholde normale sociale funktioner, og man kan ikke længere udføre de daglige gøremål, man forventer af sig selv.
Angst, depression, handlingslammelse eller aggressive udbrud forekommer
Hvem får stress ?
Alle kan blive stressede, og alle kan blive syge af det. Uanset om man er gammel eller ung, arbejdsgiver eller arbejdstager, barn eller voksen, kan man blive ramt af stress. Ofte er det de mest pligtopfyldende, perfektionistiske der bliver syge som følge af stress.
Mænd – Kvinder og stress
Både mænd og kvinder kan blive stressede, og begge køn bukker under med stress. Dog er der en overvægt af kvinder som bliver syge som følge af stress.
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kvinder og mænd stresser vidt forskelligt. Mens mænd bliver mere stressede jo flere penge, de tjener, så er det især ensomhed og samlivskriser, som stresser kvinderne. Ifølge Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress i København, oplever kvinder det typisk som et større nederlag, når tingene ikke fungerer på hjemmefronten. Mænd derimod finder hurtigt en erstatning for problemerne – eksempelvis ved at drikke.
Kvinder er som regel gode til at erkende, at de er blevet stressede, og kommer ofte tidligere i rådgivning og får behandling end mænd.
Traditionelt er kvinder mere opmærksomme på, hvad der sker i kroppen, og de har større omsorg for sig selv. Nogle forskere mener, at disse kvindelige træk kan føres tilbage til de stadige forandringer, der sker i kvindekroppen pga. den hormonelle cyklus: Menstruation, ægløsning, graviditet etc. Kvinder er som konsekvens deraf mere følsom overfor, hvad der sker i kroppen, og er derfor også hurtigere til at søge behandling, hvis der er noget galt.
Statistikken peger på nogle af forklaringerne på, hvorfor kvinder kan føle sig mere stressede end mænd.
- Arbejdende kvinder bruger i dag over en time mere om dagen på husholdningsarbejde end arbejdende mænd. - Kvinder bruger også mindre tid på deres egne fritidsinteresser (f.eks. det at koble af med en løbetur efter arbejde), der bruges dagligt også mere tid på børnenes omsorg og mere tid på at aflevere og hente børnene i institution.
Alt i alt kan det konkluderes, at kvinder, mere eller mindre selvvalgt, har mange bolde i luften – også i fritiden, og dette skaber grundlag for yderligere stress, da arbejdet i dag fylder mindst ligeså meget.
Mænd er ligesom kvinder også styret af hormoner, men på en anden måde. Allerede som små er drenge mere aktive, udadvendte og mere voldsomme end piger. En rigtig dreng stikker ikke op for bollemælk; han bliver ved, selvom kroppen værker, og piver ikke, hvis det gør ondt. I bund og grund opfatter mange mænd kroppen som en maskine, der bare skal fungere. Er der noget galt, må man selv klare det.
Mange mænd får desuden ligefrem et kick ud af spidsbelastninger og stress, der ofte følger med et belastende job eller ekstrem sport.
Når adrenalinet pumper rundt i kroppen føler de sig i live, og de bliver gode til at udvikle metoder til at ignorere de fysiske ubehagssymptomer, der følger med.
Men kære mænd husk: Man er ikke en tøsedreng, fordi man passer på sig selv, og det er altid bedre at være i god tid og forebygge, end at vente til en eventuel sygdom er brudt ud.
Hvad er Stress, reaktioner mm.
BA Med. Rune Sorthttp://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=652&article=9156fysiologiske reaktioner på stress (blod, urin)
Åse Marie Hansen, Seniorforsker i psykofysiologi
http://www.ami.dk/Om%20AMI/Medarbejdere/%C3%85se%20Marie%20Hansen.aspx